Torsdag den 11. februar 2021 skrev mangeårig journalist ved avisen Birgitte Erhardtsen en klumme ‘Derfor snakker ingen om Danmarks to mest magtfulde kvinders køn og udseende‘.
Birgitte Erhardtsen skrev om Mette Frederiksen og hendes departementschef Barbara Bertelsen og deres påklædning. I klummen beskriver journalisten, at de to magtfulde kvinder bærer tøj, der ikke er bemærkelsesværdigt på nogen måde – det er neutralt og afdæmpet, og der er ingen offentlig debat om deres tøj eller tasker.
Dette i stærk kontrast til den offentlighed og debat, der var om Helle Thornings tøj og tasker, da hun var statsminister.
Klummen har givet anledning til en del kommentarer – både i avisen og i andre medier – efterfølgende.
P1’s debat mandag den 15. februar havde også debat om klummen. Annette Heick (og Birgitte Erhardtsen) deltog, og Annette heick var lodret uenig.
Hendes argumenter var flere:
1) Helle Thorning beholdt sin arbejdsdragt fra Europaparlamentet da hun kom hjem til Danmark: Nederdel, jakke og dyr taske.
2) Kvinder med lederjob og kvinder i al almindelighed skal klæde sig som de vil. De skal ikke ligge under for en eller anden mandlig (og kvindelig) fordom om, at hvis de f.eks. har mange farver på, så er de nok ude for at spille attraktionskortet.
Annette Heick er ikke de eneste, der er røget op i det røde felt over Birgitte Erhardtsens klumme – der har været adskillige artikler i Berlingske efterfølgende.
I et job for mange år siden havde jeg en kvindelig kollega, som på sin vej opad i hierakiet gik med meget korte nederdele, var meget nedringet og med kraftig make up. Dagen efter hun fik den udnævnelse hun gik efter, mødte hun op i midi nederdel og langhalset bluse. Vi var flere der lo meget af det…
Jeg er helt enig med både Annette Heick og flere af de andre, der har skrevet om dette emne. Kvinder skal klæde sig som det passer dem, når de går på arbejde – trives man i mangefarvet, så vælg det, og trives man i såkaldt diskret, så vælg det.
Det eneste jeg synes man skal overveje, er om ens påklædning står i vejen for de ting man gerne vil kendes for – for det er mine meninger og holdninger, der tæller, og ikke min påklædning, ikk?
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.